Medlemsskab af Amager Hvidovre Hospitals Overlægeråd
Overlægerådet er en forening på Amager Hvidovre Hospital for alle overlæger med funktionssted på Hvidovre Hospital og overlæger med funktionssted på andre hospitaler, men som er ansat på Hvidovre Hospital.
Overlægerådet mødes hver torsdag kl 12 i vandrehallen lokale 3. Det er lige over den gamle hovedindgang. Der er fri debat og/eller et fagligt oplæg.
Medlemskab:
Man melder sig ind i overlægerådet ved at logge ind på Min Side på Læger.dk med MitID. Herefter vælges ”Mit Medlemsskab” og ”Videnskabelige Selskaber”. Overlægerådet på Amager Hvidovre Hospital står på side 5.
Det koster 350 kr om året, som automatisk trækkes af lægeforeningen via Betalingsservice.
Der serveres frokost i forbindelse med torsdagsmøderne.
Betalingen for denne foregår gennem dit gamle nøglekort ved indgangen til møderne.
Prisen for maden er 50 kr og inkl en fl.vand.
Betaling af frokosten:
Sker med Nøglekortet.
Dankort accepteres ikke.
Er du allerede tilmeldt kantineordningen, bruger du blot dit gamle nøglekort ved mødet.
Ønsker du at tilknytte dig ordningen med nøglekort betaling, tilmelder du dig ved at henvende dig i vores kantine i Vandrehallen, hvor personalet vil hjælpe dig med tilknytningen
Vi håber du vil slutte op om Overlægerådet.
Annabel Lee Krarup
Formand